Uden den støtte som Kasper og jeg har fået fra forældre, søskende, øvrige familien og vennerne, havde det vi har været igennem nok været en del svære at komme "hele" ud af.
Kasper var under de første indlæggelser nød til at tage på arbejde, og når han var det, tog mine forældre gerne bilen 110 km hver vej for at sidde hos mig hver dag, trods de ikke kunne se Emil grundet besøgstider! De har været en kæmpe støtte og stor hjælp, både Kasper og jeg har kunne græde ud ved deres skuldre når alt blev for meget.
Man syntes ikke at tak er nok, men der findes ikke noget der dækker det!
Huset der hjemme er også blevet shinet op til hjemkomsten, og kattene blevet fordret, det er stort at der findes mennesker med så stort overskud når de selv er ramt af situationen.
Personalet på 4141 og 4144 skal også have en stor tak herfra, i har passet så godt på lille Emil under hans indlæggelse.
Så kom der endnu en indlæggelse og kontakt til en masse nye mennesker!
Vi har mødt så mange søde sygeplejesker på Riget afd 5061 de har passe Emil så mor og far har været lidt ude. De sørgede så godt for os da vi ankom, og nej et tempo de skyder!!
Og så har vi været så heldige at møde Jesper og Betina og deres dejlige børn herinde igen, de er som os gode kunder på de danske sygehuse! Men hvor er det dejligt at have nogen at snakke med her på afdelingen og i Mc.Donalds huset.
Og så tak til alle jer vi kender irl og over nettet i er fantastiske jeres tanker og at i er der for os er fantastisk. Vi er imponeret over i er med os....
Endnu engang var vi heldige at få værelse på Mc.D huset, et fantastisk sted for os alle 3 hvor vi trods omstændighederne kan få lov at være en familie. Et sted der giver os et fri rum i hospitals hverdagen.
Tak til de mange fantastiske tøser på Um der er god til at give os støtte, opbakning og kram når der er brug for det. Og ikke mindst for den store interresse de viser vores lille familie.