Her kan I få et indblik i Emil's første år i billeder.
Billeder der viser et ikke helt almindeligt barn med et ikke helt almindeligt liv.
Da han kom til verden var han alt det og meget mere end vi havde ventet, men hans forudsætninger her i livet var også meget anderledes, han og ikke mindst vi som forældre er det sidste år sat på prøvelser vi ikke i vores vildeste fantasi havde forstillet os vi nogensinde skulle igennem.
Indtil Emil var 34 uger gammel i min mave var han bare et ganske almindeligt barn, der blot var lidt mindre end gennemsnittet, men i 34 graviditetsuge blev alt forandret og fra det ene øjeblik til det andet ventede vi os et såkaldt diagnose barn. Der blev hurtigt tegnet for os hvordan Emil og vores liv ville komme til at foregå især det første år og hvad vores lille prut skulle igennem. Men ikke engang det gik som det skulle, en simpel hjerte operation blev til 3, to til tre dage i respirator blev til godt to måneder, en måends indlæggelse blev til næsten otte. Tilgengæld blev myten om et slapt barn der dårlig ville udvikle sig gjort til skamme, Emil har mødt og taget udfordringerne op han hidtil har mødt i sit liv.
Han er nu på fuld højte udviklingsmæssigt med andre ds børn og man kan ikke se mange spor efter de mange indlæggelser rent udviklingsmæssigt og da heller ikke på hans aktivitets niveau.
Dog kan man ikke undgå at se de to slanger der sidder i næsen på ham, hans sonde der sørger for han får den nødvendige mad i de perioder han ikke selv orker at spise og så hans ilt, pt livsnødvendigt da han ikke selv kan ilte hans blod godt nok og dette kan forsage hjerneskade hvis det ikke afhjælpes!
Emil er som sagt nået langt han sidder selv, pludre som han aldrig har gjort andet, triller og møffer rundt i hele stuen, kommer op på knæ når han ligger på maven, siger dak=tak, rækker ud efter os og ting han vil have, følger godt med og kan allerede lidt tegn ja i det hele taget er en glad og smilende dreng......
Emil vejer i dag 7 kg og er 65 cm lang, ja en lille fis men han skal nok komme efter det!